top of page

Faverollesklubbens opstart

Faverollesklubben er en specialklub under Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.

Klubben varetager faverolles-racens "interesser",  sådan at forstå, at klubben gennem sit virke har til formål at højne standarden for racen samt øge udbredelsen af- og kendskabet til faverolles. 

I dag slutter faverolles opdrættere godt op om klubben, der bl.a. er med til at vælge dommere til den årlige landsfjerkræudstilling, men klubben blev først til efter en masse fødselsbesvær. 

 Valdemar Jensen, Mundeistrup, dengang Middelfart, var et anerkendt navn blandt faverollesfolk og i 1927 lykkedes det ham at få stifter Faverollesklubben, efter at han i et par år - uden held - havde forsøgt at danne klubben. Alt kommer til den, der venter - og som arbejder, mens han venter - Søndag den 6. November lykkedes det at samle opdrætterne i Fyns Forsamlingshus i Odense og klubben var en realitet. Formand blev -naturligvis -Valdemar Jensen.

En af klubbens første aktiviteter blev en specialudstilling i København 6 - 8 januar 1928. Det lykkedes at samle 31 faverolles, alle laksefarvede.

Starten var gået, og siden har racen, gennem periodiske op - og nedgange, været en fast og populær deltager på vore fjerkræudstillinger.

Nu som dengang er det den laksefarvede variant, der er mest populær, såvel hos stor race som for dværgene. Der har tidlige været udstillet sorte og hvide hos "de store", især de hvide i meget fin kvalitet. De er desværre forsvundet igen. Derimod er der god gang i "dværgene". Vi har set blå/laksefarvede, sorte, hvide, blå, gule columbiafarvede samt birkefarvede på vore udstillinger. Der er varianter som er på vej, så har man lyst til at prøve faverollesopdræt med andet end de kendte laksefarvede, så er der muligheder nok.


Seneste blogindlæg

Se alle

Standardbeskrivelse

Faverolles OPRINDELSE:Den er fremavlet i departementet Sarthe, sydvest for Paris, i slutningen af forrige århundrede gennem krydsninger...

Faverollesracen

Faverolles er fransk. Naturligvis. Hvor kunne den ellers stamme fra, denne smukke, charmerende og nyttige hønserace? Farverig,...

Historien om vore Faverolles

fortalt af Ib Toft, Tønder Hvorledes, hvornår og hvor opstod den laksefarvede Faverolles? Dette er kort beskrevet i vor Fjerkræstandard...

Comments


bottom of page