Helge Laursen, Rønshoved

Faverollesklubben har miste et æresmedlem Helge Laursen, Rønshoved.

Den 14.december 2021 er Helge sovet stille ind 80år gammel.
Helge har været en stor del af Faverollesklubbens nyere historie.
Det har været med fremavling af enestående laksefarvede Faverolles i stor der var kendt langt ud over Danmarks grænser.
Det har også været som bestyrelsesmedlem og formand i Faverollesklubben og som aktiv deltager på de årlige generalforsamlinger og hønsedage hvor Helge altid har været gavmild med at dele ud af sin store viden om racen.

Det var en stor sorg for Helge da han af helbredsmæssige årsager måtte skille sig af med de sidste stammer af Faverolles, men de kom i gode hænder og efterkommere er blevet fremvist på udstillinger flere steder i Jylland.
Maria og jeg besøgte Helge midt i november hvor vi godt kunne se kræfterne var ved at slippe op men Helge havde som altid sine meninger om samfundet, racefjerkræavl og Faverolles.
Tankerne går til familien.

Æret være Helges minde.
På vegne af Faverollesklubben af 6.nov.1927
Formand Svend Erik Kjær Laursen